Professor Espantalho (Villads Jansen) startede til capoeira i 1999 hos capoeira skolen Senzala og trænede indtil 2004, hvor han flyttede p landet og var nødsaget til at stoppe. I 2006 startede han til Krav maga og efterfølgende i 2008 til Shaolin Kung-fu, som stadigvæk er en vigtig del af hans træning og livsfilosofi den dag i dag. Det var først igen i 2012, at han kom tilbage til capoeira og opsøgte Contra-mestre Sagui i Valby. Villads har brugt fem år på at rejse hvert halve år, blandt andet med fokus på at træne capoeira og kung-fu, og har besøgt forskellige akademier rundt omkring i verden. Træningsopholdene har især foregået i Kina, Brasillien, Ecuador, Peru, Indien og Senegal/Gambia.
Espantalhos personlige forhold til capoeira:
Jeg kan huske, da jeg første gang jeg blev introduceret til capoeira og hvordan det gjorde et kæmpe indtryk! Jeg var 9 år gammel og havde aldrig set noget lignende. Capoeira var stadig ret nyt i Danmark og kunne ikke sammenlignes med nogle andre former for kampsport som jeg havde set.
Jeg oplevede, hvordan capoeira kunne udfordre mig på rigtig mange forskellige områder både inden for musik, rytme, bevægelse, sang og akrobatik, men også på det mere personlige plan, da man var nødsaget til at lære en særlig form for situations fornemmelse, ydmyghed, respekt og åbenhed i forbindelse med træningen og capoeira ceremonierne, som ofte var i selskab med spektakulære og respekterede mestre, som ankom fra Brasillien for at deltage.
Jeg forlod capoeira miljøet i 8 år og blev meget grebet af specielt Shaolin kung-fu og Yoga, som optog rigtig meget af min tid. Jeg prøvede flere former for kampsport og fysisk træning, men det var som om. at jeg altid vidste at jeg måtte tilbage til capoeira. Man kan næsten sige, at capoeira var det eneste, som kunne samle det hele i alt! Leg, diciplin, kamp, spil, sang, musik og et fællesskab, der kunne skabe en hel særlig energi og atmosfære.
Men det, som i sidste ende fik mig tilbage og som har måske den aller største betydning er, historien og oprindelsen som for mig, går capoeira til en kamp for frihed, retfærdighed og ligestilling. At rejse rundt i verden og måde mange indfødte og oprindelige kulturer, fik mig til at indse, hvilken indflydelse koloniseringen og slavehandlen har haft på verden og hvordan capoeira har haft og stadig har en vigtig rolle i verden bla. som en modpol til den vestlige, systematiserede og konkurrence mindet mentalitet.